Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Mælk kan blive vigtig hjælp til hjernen

Forskningsprojekt på Aarhus Universitet undersøger, om mælkens allermindste bestanddele har potentiale til at stimulere hjerneudviklingen hos spædbørn og forhindre demens hos ældre.

”Vi håber at kunne bevise, at der er noget i mælk, der har en gavnlig effekt på hjernen.”

Sådan lyder visionen fra lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet Esben Skipper Sørensen. Han har siden foråret 2015 været leder af det grundvidenskabelige projekt ’Brain Milk – mælkekomponenters optag og effekt på hjernens celler’, der er støttet via Mejeribrugets ForskningsFond.

For Esben Sørensen vil det optimale resultat af forskningen være at finde nogle bestanddele i mælk, der kan stimulere hjerneudviklingen hos spædbørn, og – i den anden ende af menneskets livscyklus – udskyde eller helt forhindre demens hos ældre.  

 

Hjernen er stærkt bevogtet

Esben Sørensen har gennem 25 år forsket i mælkeproteiner, og de senere års fokus på begrebet brain food inspirerede ham til at undersøge, om mælk har en effekt på hjernen.  Eller mere præcist, om det er muligt for nogle af de allermindste bestanddele i mælken, mælkepeptider, at trænge ind i hjernen og påvirke hjernecellernes vækst og udvikling.

Før peptiderne når så langt, skal de først optages i tarmen og derfra over i blodbanen, som så fragter dem op til ’øverste etage’. Her er det imidlertid særdeles vanskeligt at trænge igennem hjernens meget strenge ’adgangskontrol’. Hjernen er nemlig omsluttet af en blod-hjerne-barriere, der er så tæt, at kun meget små (og helt nødvendige) komponenter får lov at passere ind i hjernen. Det gælder blandt andet vand, salte, sukker og visse fedtstoffer, som er nødvendige for hjernecellers opbygning og funktion. Men det kan fx også være små peptider, der har indflydelse på kognitiv udvikling og sundhed, indlæring, søvn- og humørmønstre.

Esben Sørensen og hans forskerteam skulle derfor først skabe en kunstig model af denne barriere for at kunne teste, om det er muligt for mælkekomponenter at trænge igennem.

Små, men positive resultater

Her cirka et år efter projektets start er de første resultater begyndt at vise sig.

”Vi kan se, at der er enkelte peptider i mælken, der gør barrieren tættere. Det i sig selv kan være positivt i forhold til at forhindre eller udskyde demens. Derudover ser det ud til, at nogle komponenter i mælken kan – om ikke trænge igennem, så i hvert fald sende signaler gennem barrieren og ind i hjernen,” fortæller Esben Sørensen. 

Der findes tusindvis af komponenter i mælken, og næste skridt bliver at finde præcist de komponenter, der har den positive effekt på hjernen. Lykkes det, findes der allerede teknologi i Arla Foods-regi, Danmark Protein Videbæk, der kan opkoncentrere og filtrere de enkelte komponenter fra.

 

Ikke lige om hjørnet

Når de rigtige peptider er fundet, skal forsøgene først flyttes fra den kunstige blod-hjerne-barriere over på dyr og deref-ter over på mennesker, inden de udvalgte bestanddele vil kunne anvendes i en kommerciel produktion.

”Det er altså noget, der ligger langt ude i fremtiden. Det, vi laver nu, er grundforskning, og vi skal først kunne dokumentere effekten. Men hvis det lykkes at føre bevis for mælkens egenskaber i forhold til hjernen, så er jeg overbevist om, at der vil være et marked for det. Specielt inden for modermælkserstatning – det er der, jeg ser den største ’driver’,” siger Esben Sørensen.

 

Fakta om ’Brain Milk – mælkekomponenters optag og effekt på hjernens celler’:

Mælkepeptider

Seneste nyt