Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Det amerikanske mejeriselskab Dean Foods vægter koens velbefindende højere end forbrugernes ønsker.

Koen før forbrugeren

Dean Foods prioriterer koens velbefindende højere end forbrugernes ønsker – det sker af hensyn til selskabets brand.

Af Michael Farre, specialkonsulent, kvægfagdyrlæge, Seges 

Dyrevelfærd er blevet løftet op på højere niveau i det amerikanske mejeriselskab Dean Foods. På sessionen Animal Health & Welfare fortalte dyrlægen, der er ansvarlig for kvalitetsprogrammet i Dean Foods, hvorfor selskabet vægter koens velbefindende højere end forbrugernes ønsker. Det handler først og fremmest om selskabets brand, som det har taget årevis at opbygge, men som kan blive ødelagt, hvis fx en 10-sekunders video med en ko, der bliver behandlet dårligt, bliver lagt ud på YouTube.

Det har selskabet taget konsekvensen af, og indført en lang række standarder for, hvordan koen skal behandles ved fx sygdom eller aflivning. Ligeledes er det et krav, at alle medarbejdere i besætningerne skal vide, hvordan de skal agere i de forskellige situationer med træning, SOPS (Standard Operating Procedure) og standarder. Det lærer de på kurser og workshops arrangeret af selskabet, som også bliver ved med at følge op på kravene og benchmarke besætningerne for at synliggøre, hvad der kan gøres bedre.

For selskabet har det ingen betydning, om mælkeleverandørerne driver en konventionel eller økologisk bedrift, men hvis ikke de lever op til kravene, får de ikke afhentet mælken.

Mens de fleste mejeriselskaber indretter sig efter forbrugernes ønsker, vægter Dean Foods altså i højere grad, hvad der er bedst for koen, og det koncept bruger de i øjeblikket mange ressourcer på at formidle.

Ny metode til formidling
Formidling af viden til landmænd var et andet interessant emne på sessionen. Et hollandsk forsøg med at dele landmændene ind i erfa-grupper efter personens type, har givet gode resultater. Nogle landmænd googler sig frem til viden, andre retter sig efter konsulenternes anbefalinger, mens andre igen er svære at trænge igennem til. Forsøget har vist, at de forskellige typer kræver forskellige formidlingsmetoder.

Det kan vi lære noget af herhjemme, hvor vi har den grundlæggende viden, men nogle gange mangler implementeringsdelen. Vi skal lære at formidle vores viden på forskellige måder, fx på de besætninger, hvor der stadig er problemer med at få udryddet salmonella.

Godt nyt om genetik
På sessionen Animal Health & Welfare var der også godt nyt i forhold til genetik, hvor vi nu begynder at kunne se resultaterne af mange års arbejde med at opsamle viden og udvælge de bedste dyr. Det gælder både i forhold til forskellige sundhedsparametre, økonomi og miljø. Med de bedste køer kan vi for eksempel reducere antallet og derved mindske miljøbelastningen.