Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
EU’s landbrugskommissær Phil Hogan erindrede om, at der som følge af en voksende befolkning og en voksende middelklasse er behov for at øge produktionen af fødevarer, men samtidig kæmpe mod klimaforandringer og miljøudfordringer.

Løfter, formaninger og ros til mejeriindustrien

I løbet af 1½ time kom oplægsholderne omkring både Brexit, intervention, den japanske mejeriindustri og meget andet.

Af Kirsten Holm Svendsen, erhvervspolitisk chef for Danish Dairy Board Bruxelles  

Selv om der var tale om en international forsamling, så var denne del stærkt præget af Brexit, da konferencen foregik i den del af UK, der ligger i Irland. Den britiske miljø- og landbrugsminister Michael Gove deltog i åbningen sammen med EU’s landbrugskommissær Phil Hogan (Irl.), ambassaderåd Takasha Hiranaka fra den japanske ambassade i London, Dr. Ren Wang fra FAO og Thomas Lee Bauer fra World Bank Group.

Bedst mulig stabilitet trods Brexit
Miljø- og landbrugsminister Michael Gove forsikrede forsamlingen om, at den britiske regering i Brexit-forhandlingerne ville søge at sikre bedst mulig stabilitet og sikkerhed for fremtiden i mejeriindustrien. Man vil desuden sørge for, at den nødvendige arbejdskraft vil være til stede. Brexit vil heller ikke betyde lavere miljøbeskyttelses- og dyrevelfærdsstandarder i UK.

Der er behov for innovation og bedst mulige teknologi til at tackle klimaudfordringerne, og den britiske regering har til hensigt at stille midler til rådighed på dette område. Michael Gove nævnte specifikt et besøg på Arlas innovationscenter, som han var tydeligt imponeret af, og han udtalte i den anledning, at UK ikke har til hensigt at foretage sig noget i forbindelse med Brexit, der kan skade Arlas muligheder for at fastholde forretningsmodellen.

Større ansvar til producenterne
Landbrugskommissær Phil Hogan erindrede om, at der som følge af en voksende befolkning og en voksende middelklasse er behov for at øge produktionen af fødevarer, men samtidig kæmpe mod klimaforandringer og miljøudfordringer.

Problemer med store prisudsving, den russiske embargo m.m. har gjort det nødvendigt for Kommissionen at handle, men producenterne skal også selv være forberedt på at handle hurtigere på markedssignalerne og blive mere robuste.

Der er behov for nye markeder, og der er gjort en stor indsats på dette område fra Kommissionens side. Eksporten er steget, og mere end halvdelen af EU's eksport af landbrugsprodukter er mejeriprodukter. Kommissæren nævnte, at værdien af SMP-eksporten også er steget, men der er et mindre problem med lagrene, idet eksistensen af disse påvirker markedet. Der er således behov for at undgå interventionsopkøb, og Kommissionen vil derfor forslå, at loftet sættes til nul for næste år. Der vil være intervention til rådighed, men opkøb skal i stedet foregå via månedlige licitationer. Dermed kan man blive mere markedsorienteret med interventionen.

Producenterne skal tage en højere grad af ansvar for at sikre sig mod volatilitet, men det er også nødvendigt, at forarbejdningsindustrien og andelsvirksomhederne sikrer bedre information til producenterne om markedet. Kommissionen vil ikke intervenere igen som man gjorde i 2017.

Hogan tilføjede, at han vil fastholde støtten i søjle 1 og et sikkerhedsnet. Der er desuden behov for støtte til innovation. Han henviste til vigtigheden af FN's Sustainable Development Goals (SDG'er), som understøttes af globale forbrugertrends, og han udtrykte sin anerkendelse af mejerisektoren for at gå foran, idet mejerisektoren er den eneste sektor, der har underskrevet en erklæring omkring SDG'erne (Rotterdam-erklæringen fra sidste års WDS). Kommissionen vil bakke op om dette.

Japans mælkeproduktion skranter
Ambassaderåd Takasha Hiranaka et overblik over Japans mejerisituation: Den japanske mælkeproduktion bliver hovedsageligt brugt til drikkemælk. Produktionen er faldende, idet producenterne er aldrende, og der er ikke nogen efterfølgerne. Nogle har for meget gæld, og andre kan ikke se nogen fremtid i industrien.

Dette er trist, men man ser dog alligevel en fremtid for japansk mejeriindustri. Det blev nævnt, at osteforbruget er stigende, men samtidig importeres mere end halvdelen af de forbrugte fødevarer; næsten 50 pct. af det levende kvæg importeres, og det samme gælder mere end 50 pct. af foderet. Hr. Hiranaka nævnte naturligvis den nyligt indgåede frihandelsaftale mellem Japan og EU og de igangværende ækvivalensforhandlinger.

Opfordring til lokale indsatser
Også Dr. Ren Wang fra FAO nævnte den voksende verdensbefolkning: Vi bliver 9,7 milliarder mennesker i 2020, men antallet at mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er desværre stigende. En ud af otte lever i fattigdom, mens en tredjedel af verdens madproduktion spildes.

Rotterdam-erklæringen har skiftet fokus til bredere spørgsmål end bare miljøspørgsmålet, og Wang opfordrede til at etablere nationale Sustainable Development Goals frameworks, som skal kunne opstille målsætninger og præstationsindikatorer. Han nævnte de voksende problemer med antimikrobiel resistens (AMR), som bør tackles.

Fra eksport til lokalproduktion
Thomas Lee Bauer fra World Bank Groups International Finance Corporation (IFC) så et godt vækstpotentiale I mejerisektoren. Det der virker godt i mejeriindustrien er, at man ikke bare fokuserer på eksport, men også investerer lokalt i eksportlandene. Innovation er en nøglefaktor. Venture-capital group i IFC ser på nye produkter som f.eks. yoghurt, der ikke skal på køl, til afrikanske lande. Vi skal ud af tankegangen, hvor det kun handler om eksport, og her er mejerisektoren en foregangssektor, lød det fra Thomas Lee Bauer.