Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Under graviditeten er jod vigtigt for udviklingen af fosterets hjerne. Til trods for et forholdsvist lavt indhold kan mælk være en vigtig kilde til jod.

Mælk kan påvirke intelligens og demens

Nye forskningsresultater viser, at mælk kan have betydning for mennesker i såvel livets begyndelse som de sidste år.

Af Merete Myrup, ernæringschef/mejeri, Landbrug & Fødevarer 

Til ernærings-sessionerne under mejerikongressen i Belfast var der flere gode indlæg om mejeriprodukters betydning for sundhed og sygdom. Specielt indlæggene om betydningen af jod under graviditet og mejeriprodukters betydning hos ældre gav anledning til diskussion.

Jod er vigtigt for udviklingen af fosterets hjerne, og lav jodstatus under graviditeten er koblet til lavere IQ hos børnene efterfølgende. En engelsk undersøgelse har vist, at over halvdelen af en gruppe gravide kvinder havde lav jodstatus, hvilket oplægsholderen vurderede som kritisk.

Fisk er en vigtig kilde til jod, fordi indholdet af jod i fisk er højt, men da alt for mange kun sjældent spiser fisk (engelske tal), har det ikke rigtig nogen betydning. På den baggrund bliver mælk en vigtig kilde til jod, selv om indholdet er forholdsvist lavt. Den engelske undersøgelse viste faktisk, at jo mere mælk personerne i undersøgelsen drak, jo bedre var deres jodstatus.

I Danmark har vi siden 2000 haft obligatorisk jod-berigelse af alt salt, og derfor er vi stort set ude over dette problem.

Mulig forebyggelse af demens
Andre oplæg omhandlede, hvordan mejeriprodukter spiller en væsentlig rolle i forhold til at holde knoglerne stærke hos ældre, og også til at forebygge demens. En japansk undersøgelse, hvor mere end 1000 ældre japanere blev fulgt i 17 år, viste, at den gruppe ældre, der drak mest mælk, havde en signifikant lavere forekomst af demens. Man ved ikke præcis, hvorfor mælk kan have denne effekt, men både vitamin B12 og mineralerne calcium og magnesium er komponenter, hvis betydning der forskes videre i.

Helhed frem for enkelt-komponenter
Men måske giver det slet ikke så meget mening at undersøge de enkelte komponenter (næringsstoffer) i fødevarer. Ny viden peger nemlig på, at man skal kigge på fødevaren som helhed, fordi alle komponenter indvirker på den samlede sundhedsmæssige effekt.

Dette er baggrunden for arbejdet med mejerimatricen, som EMF (European Milk Forum, hvor Danmark er med) har fokus på. EMF har dette efterår afholdt flere videnskabelige symposier om emnet i de enkelte medlemslande, og et af disse symposier fandt sted under WDS mødet i Belfast, hvor rigtig mange personer fra den europæiske mejeriindustri havde mulig for at deltage. Indholdet af disse møder er tidligere beskrevet i artiklen ’Ny forskning trækker ost ud af skammekrogen’.

Ikke kun mælk
Det er dog vigtigt at slå fast, at begrebet ’matrice’ ikke kun gælder for mejeriprodukter, men også for andre fødevarer. Det handler både om de forskellige komponenter, der findes i fødevaren, og den struktur fødevaren har – for mejeriprodukter har det således betydning, om der er tale om flydende drikkemælk, cremet yoghurt eller fast ost.

Et andet eksempel er gulerødder, som har et højt indhold af betacaroten (som kan omdannes til vitamin A). Den mængde betacaroten som kroppen optager fra guleroden, afhænger bl.a. af hvordan guleroden er tilberedt. Fra en rå gulerod optager vi ca. 3 pct. af det tilgængelige betacaroten, mens tallet kommer op på 39 pct., hvis guleroden er tilberedt med olie i ovnen, og dermed har ændret struktur.

Dette eksempel viser tydeligt at matricen har betydning, og at man ikke kan vurdere fødevarers sundhedsværdi ud fra et enkelt indholdsstof, men altid skal kigge på helheden.