Endnu en dansk ost får EU’s BGB-mærke

Den danske osteklassiker Havarti har fået tildelt EU’s BGB-mærke. Det skaber glæde hos både eksportmejerier og de danske ostehandlere.

Ost
Kvalitet
EU
En klassisk, dansk Havarti-ost, som nu har fået EU's BGB-mærke. Dermed råder Danmark nu over i alt fire BGB-oste: Danablu, Esrom, Danbo - og Havarti.
En klassisk, dansk Havarti-ost, som nu har fået EU's BGB-mærke. Dermed råder Danmark nu over i alt fire BGB-oste: Danablu, Esrom, Danbo - og Havarti.

Den danske Havarti-ost er blevet tildelt EU’s BGB-mærke (Beskyttet Geografisk Betegnelse). Det betyder, at osten fremover skal være fremstillet i Danmark efter ganske bestemte retningslinjer for at måtte blive kaldt en Havarti.

I dag fremstilles osten også i en række andre EU-lande, som Spanien og Tyskland, men her bliver mejerierne nødt til at finde på et andet navn eller producere andre ostetyper inden for en overskuelig årrække. De nuværende producenter i EU har nemlig fået dispensation til at markedsføre osten under Havarti-navnet i en femårig overgangsperiode, men det er i sagens natur kun producenter i Danmark, som må sætte BGB-mærket på osten.

På trods af den udenlandske overgangsperiode er der udbredt tilfredshed med aftalen blandt de danske mejerier.

”Arla har gennem mange år haft en relativ stor eksport af Havarti-ost – særligt til Nordtyskland og Spanien – og med den nye BGB-godkendelse får vi et værktøj mere at arbejde med på eksportmarkederne. Det vil på sigt blive en klar fordel for os rent kommercielt,” forklarer Senior Product Manager Niels Østergaard, Arla Foods, og tilføjer, at Havartiens nye status også har betydning på hjemmemarkedet.

”Fremover kan tyske eller polske producenter ikke afsætte ost under Havarti-navnet i de danske butikker. Det er også værd at tage med,” siger han.

Seks mejerier fremstiller Havarti
Osten er blevet fremstillet i Danmark siden 1921, og i dag producerer landets mejerier sammenlagt omkring 17 mio. kg Havarti om året, hvoraf 2/3 eksporteres – primært til lande i EU.

Største producent er Arla Nr. Vium Mejeri, mens Grøndal Mejeri, som ejes af handelsvirksomheden Uhrenholt A/S, kommer ind på en andenplads. Langt hovedparten af mejeriets Havarti-produktion afsættes uden for Danmark. Director Per Poulsen, Uhrenholt A/S, ser nogle klare fordele i EU’s beskyttelse af osten.

”BGB-mærket vil helt klart få betydning for vores eksport af Havarti. Måske ikke lige her og nu på grund af den femårige overgangsordning, men på længere sigt vil det få relativ stor betydning. Helt konkret vil det hjælpe os på de markeder, hvor vi i dag konkurrerer med tyske mejerier,” fortæller han.

Ud over Arla Nr. Vium og Grøndal Mejeri fremstilles der i dag Havarti-ost på Bornholms Andelsmejeri, Nørup Mejeri, Mammen Mejeri og Arla Taulov Mejeri. Alle mejerier er medlem af Producentforeningen af Danske BGB-oste, som har været en vigtig drivkraft i arbejdet med at få osten godkendt. Med det seneste EU-stempel kan foreningen notere, at Danmark nu råder over i alt fire BGB-oste: Danablu, Esrom, Danbo og Havarti.

”Det betyder virkelig noget for dansk mejeribrug, at vi nu også har fået Havartien på BGB-listen. Det er en anerkendelse af, at osten er af dansk oprindelse, og i forlængelse heraf kan vi nu glæde os over, at Danmark efterhånden producerer en fin variation af spændende, nationale oste,” siger formand for BGB-foreningen, Hans Henrik Lund.

”Samtidig er BGB-ostene med til at fastholde og udvikle et fagligt miljø omkring kontrollen af de fire godkendte oste,” tilføjer han og henviser til den kvalitetskontrol, som analysevirksomheden Eurofins udfører i samarbejde med danske mejerister. Alle BGB-oste bliver løbende udtaget til stikprøvekontrol for at sikre, at de lever op til produktions- og kvalitetskravene for den pågældende ost.

Ostehandlerne: BGB er en god historie
Selvom hovedparten af den danske Havarti-produktion går til eksport, er det danske marked ikke uden betydning. Herhjemme bliver der årligt solgt omkring 3-4 mio. kg Havarti, og hos de danske ostehandlere ser man frem til at få endnu en dansk BGB-ost i sortimentet.

”Vi oplever en stigende interesse for danske specialoste blandt kunderne, og den trend vil en BGB-Havarti passe rigtig fint ind i,” lyder det fra formanden for Ostehandlerforeningen for Danmark, Martin Vorsøe. Ud over at være foreningsformand driver han sin egen oste- og delikatessebutik i Holbæk.

”BGB-mærket betyder noget, det har vi set med Danablu-osten, som vi i øjeblikket markedsfører over for kunderne. Det er en mulighed for at koble en historie på osten og det er vigtigt, når man skal sælge de danske oste. Jeg vil helt sikkert kunne bruge BGB-mærket i min fremtidige markedsføring af Havartien, og det vil jeg da tro, at de andre ostehandlere også kan.”

FAKTA OM HAVARTI
Type:
Havarti er en såkaldt fisket ost, hvilket henviser til en fremstillingsmetode, hvor ostemassen (koaglet) fyldes i forme og efterfølgende smelter sammen. Man kan genkende osten på de mange uregelmæssigt formede huller af størrelse som ris, jævnt fordelt i osten. Havarti har en karakteristisk mild og syrlige smag, aromatisk og med en diskret fylde. Den er blød, men stadig skærbar.
Historie:
Den første danske produktion af Havarti fandt sted i 1921, hvor schweizeren G. Morgenthaler lærte mejeristerne på Ruds Vedby Mejeri og Hallebygaard Mejeri på Sjælland at producere en helt ny fisket ost. Det blev en stor succes, og fra de to mejerier bredte produktionen af den nye ost sig hurtigt til en række andre mejerier over hele Danmark. I 1930 begyndte mejeriejer L.A. Sørensen på Ondløse Mejeri som noget helt nyt at anvende rektangulære osteforme. Samtidig begyndte L.A. Sørensen at vådbehandle ostenes overflade for at fremme en kitdannelse som modningsfaktor. Havarti-ostens omdømme og den særegne fremstillingsteknik gav anledning til, at osten efter Stresa-konventionen i 1952 blev anerkendt som en egentlig dansk ostesort og ikke som en efterligning efter et udenlandsk forbillede.
Navn:
Havarti-osten er opkaldt efter Havartigården i Holte, hvor Hanne Nielsen, en af dansk mejeribrugs store pionerer, i perioden 1866-90 udviklede oste og produktionsmetoder. Inspirationen hertil fandt hun blandt andet på en række udlandsrejser. Hanne Nielsen gjorde osteproduktionen på Havartigården landskendt og opnåede at blive leverandør til Det Kgl. Danske Hof.

International mælkekonference sætter fokus på klima og sundhed

Der er behov for nytænkning, hvis fremtidens mejeribrug skal bidrage med løsninger til både den globale klimakrise og til de sundhedsmæssige udfordringer, som mange forbrugere står overfor.

Læs mere

Nyt værktøj skal hjælpe Arla-landmænd med at reducere klimabelastning

Arla Foods introducerer et initiativ, der skal tredoble hastigheden af gårdenes CO2-reduktioner over de næste 10 år og opbygge et af verdens største sæt af eksternt verificerede klimadata fra mælkeproduktion.

Læs mere

Massiv interesse for Mejeriernes Skolemælkslegat

430 skoler havde søgt om støtte til sjove og kreative projekter, der fremmer sundhed og fællesskab for eleverne.

Læs mere