FN: Mejerisektoren er afgørende for en bæredygtig udvikling af kloden

Mælkeproduktion er en central del af indsatsen for at afskaffe fattigdom og forsyne verdens befolkning med sikre og sunde fødevarer, lyder det i en fælles erklæring fra FN-organisationen FAO og den internationale mejeriorganisation IDF.

Jeremy Hill, IDF (tv.) og Ren Weng, FAO, havde de store smil fremme efter at have underskrevet 'Rotterdam deklarationen' om mejerisektorens bidrag til en bæredygtig udvikling af kloden. (Foto: Cashmira Hoogenraad/IDF)

”Mejerisektoren spiller en nøglerolle i opfyldelsen af bæredygtighedsmålene i FN’s 2030-dagsorden.”

Så kontant lød udmeldingen fra Ren Wang, Assistant Director General i FN-organisationen FAO, da han sammen med Jeremy Hill, afgående præsident for den internationale mejeriorganisation, IDF, undertegnede en fælles erklæring om mejeribranchens bidrag til klodens udvikling: ’Rotterdam-deklarationen’.

Deklarationen blev underskrevet i forbindelse med IDF’s årsmøde World Dairy Summit i Rotterdam.

Livsgrundlag for en mia. mennesker
I deklarationen anerkendes mejerisektorens vigtige bidrag til at forsyne verdens befolkning med sunde og sikre fødevarer. Samtidig understreges sektorens socio-økonomiske betydning – ikke mindst i den tredje verden. Omkring 80 mio. kvinder er beskæftiget med mælkeproduktion, som på verdensplan er grundlag for 240 mio. arbejdspladser, hvilket i runde tal betyder, at omkring en mia. menneskers livsgrundlag understøttes af sektoren.

Plads til forbedringer
I deklarationen forpligter mejerisektoren sig samtidig til at gøre mælke- og mejeriproduktionen mere bæredygtig, og i særlig grad gøre en indsats for familiebrug og andre småproduktioner.

”Vi må erkende, at mejerisektoren ikke er perfekt, og at der fortsat er betydelige muligheder for effektiviseringer og forbedringer, der kan øge bæredygtigheden i værdikæden,” sagde IDF-præsident Jeremy Hill i forbindelse med undertegnelsen.

”Jeg er overbevist om, at vi vil se tilbage på denne deklaration som en skelsættende begivenhed i mejerihistorien,” sagde han og pegede på tekstens understregning af mælke- og mejerisektorens ’indflydelse og betydning for verden’.

Masser af udfordringer for mejerierne

WORLD DAIRY SUMMIT 2019 Bæredygtighed, plantedrikke og forarbejdning er nogle af de udfordringer, der presser mejerisektoren, og som der bliver arbejdet med på internationalt plan.

Læs mere

Mælkens sukker og proteiner rummer mange fordele

WORLD DAIRY SUMMIT 2019 Mælkesukker og mælkeproteiner rummer mange positive egenskaber, som de færreste forbrugere kender til. Faktisk bør mejerierne promovere mælkesukkeret, mener en hollandsk professor.

Læs mere

Mejeribruget kloden rundt

WORLD DAIRY SUMMIT 2019 Der er store forskelle på, hvad mejerierne i forskellige dele af verden har fokus på. Det kom frem under dette års International Dairy Federation-konference i Istanbul.

Læs mere