Vi bruger Cookies

Ved at benytte mejeri.lf.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.
Managing Director for Arla UK Tomas Pietrangeli er bekymret for den voksende anti-mælkebevægelse, som kan blive en eksistentiel trussel mod mejeriindustrien.

Effektiv kommunikation skal forbedre mælkens image

Mens den vestlige del af verden oplever voksende modstand mod mælk, er mælkens betydning stigende i Kina, og i Japan er der mælkemangel.

Af Kirsten Holm Svendsen, erhvervspolitisk chef for Danish Dairy Board Bruxelles 

World Dairy Leaders Forum havde indlæg fra UK, Kina, Japan og Australien. Hovedvægten lå på vigtigheden af at kommunikere effektivt med forbrugerne, som ønsker fortsatte garantier for mejeriprodukternes kvalitet og integritet i disse tider, hvor anti-mælkebevægelsen vinder frem.

Paul Vernon, formand for Dairy UK og CEO for Glanbia, så på udviklingen hen over de seneste 30 år. Det er blevet et stort problem med vildledende og dårligt underbyggede informationer om mejeriprodukter, og der er behov for at understrege, i hvor høj grad mejeriprodukter er "superfoods".

Mælkens imageproblem
Fra vore egen verden var det Managing Director for Arla UK, Tomas Pietrangeli, som understregede, at mejerisektoren skal være en del af løsningen i tider, hvor der er behov for næringsrige fødevarer til en voksende befolkning.

Også han var stærkt optaget af de myter og skrækhistorier, der spreder sig i medierne, og han var bekymret for den voksende anti-mælkebevægelse, som kan blive en eksistentiel trussel mod mejeriindustrien. Unge forbrugere er i tvivl om produkternes sundhedsværdi, og 24 pct. af alle mennesker forsøger at nedbringe deres forbrug af mælkeprodukter. Mælken har et imageproblem, og især unge kvinder har problemer med at se mælk som en god del af kosten.

Arla skifter fra en mere ernæringsbaseret kommunikation til en mere madkultur-orienteret kommunikation. Der fokuseres på unge kvinder og på industriens styrker. Som eksempel på god kommunikation nævntes World Milk Day, som har været en stor succes og viser, at vi nu er bedre til at få fat i følelserne. Det var et af de mest brugte hashtags den dag.

Høj kvalitet som mål
Der var stor afstand til tingenes tilstand i Kina, hvor Zheng Jianqui fra Yili ikke har problemer med anti-mælkebevægelser. Tværtimod er man i en fase, hvor mælkens betydning er stigende, og her er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved produktets sundhed.

Det er fødevaresikkerheden, der er den store udfordring i Kina, og man ønsker ikke bare at åbne for import, men også at forbedre landets egen produktion. Målsætningen er at gå fra høj hastighed til høj kvalitet. Dette indbefatter også økologiske produkter. Kineserne bruger ny teknologi i videst muligt omfang og anvender f.eks. big data til at få oplysninger om forbrugeres behov og præferencer. Dette udmønter sig i nye produkter som f.eks. yoghurt, der ikke skal på køl.

Også i produktionen bruges ny teknologi som f.eks. 100 pct. realtime remote monitoring af mælkeproduktionen. Kineserne vil naturligvis gerne hjælpe den globale mælkeindustri med sådanne løsninger, og deres vision er at blive verdens mest pålidelige leverandør.

Underforsyning i Japan
Kazoo Kawamura, Meiji MIlk, Japan, udtalte sig på vegne af hele den japanske mejeriindustri. Siden 2007 er priserne på mælk steget med 28 pct. i Japan. Dette skyldes høj efterspørgsel og mangel på forsyninger. Og det er en fast trend. Særlig efterspørgslen på yoghurt og ost er steget dramatisk. Probiotiske yoghurt er især populære i Japan. Bagsiden af medaljen er, at produktionen er faldet med 15 pct. siden 1996. Produktionen foregår hovedsageligt på Hokkaido-halvøen, som ligger ca. 1000 km væk fra hovedforbrugsstederne Tokyo og Osaka.

Japan har afsat USD 14 mio. til støtte af sektoren, bl.a. til import af kvæg og til forskning. Der ydes teknisk assistance til mælkeproducenterne, og man forsøger at forbedre landbrugets image generelt og arbejder på forbedring af mælkekvaliteten. I den sammenhæng gør man brug af danske eksperter. Samarbejde og planlægning er nødvendige forudsætninger for at undgå kriser, konkluderede Kawamura.

Kunden i centrum
Barry Irvin fra Bega i Australien fremhævede den australske mejeriindustris evne til at navigere i et volatilt miljø, som han tilskrev det faktum, at virksomhedens værdi indeholder de rigtige elementer. Man fejrer sine sejre, og dette afspejles i virksomhedens strategier.

Dereguleringen i 2000 betød, at man måtte tænke anderledes og tænke fremad. Kunden er i centrum – både dagens og fremtidens kunde. Vi taler om globalisering – kunden taler om individualisering.

Transparens er dagens løsning. Alle oplysninger er tilstede. Vi vil formentlig snart se fitbit-orienterede ordrer. Forbrugerne tænker sundhed, oprindelse, værdier og standarder. Bega kan det hele og samler på fans for deres produkter Der er miljøprogrammer på alle gårde.

Også i Australien ses big data som en faktor der kommer til at betyde en forandring i, hvordan vi bruger vores ressourcer. Irvin så et forskningsgennembrud på vej til bedre bæredygtighed i mejerisektoren.